Hvad er TWI? Hvad er TWI Historien? Og dets link til Lean?

TWI historien og linket til Toyota og til Lean
Rosie-the-Riveter blev et symbol på WWII arbejdsstyrken og på TWI. Hun arbejdede med B-29 og B24 flyene ved Willow Run flyproduktion ved Michigan. Plakaten er tegnet af J. Howard Miller for Westinghouse Company i 1942.

TWI historien og linket til Toyota og til Lean

Skrevet af John Vellema, TWI Master Trainer og ejer af Business Through People ApS
Udgivet i: Effektivitet, Nr. 3
Dato: 2018
Link til artikel 

For at forstå Training Within Industry (TWI) og linket til Toyota Production System kan det være nyttigt at kende den forudsætning, der var for at udvikle ​selve programmet. TWI blev udviklet i 1940'erne som en reaktion på det pludselige hul i arbejdsstyrken, der opstod, da USA blev trukket ind i krigen i Europa.

For at opskalere produktionen til at levere til den allierede hær var det en nødvendighed at "hverve" millioner af mennesker, der aldrig havde arbejdet på en fabrik. Halvdelen af ​​dem var kvinder, der normalt havde udfyldt rollen som husmor. Derfor var det meget presserende, at der blev udviklet et supervisor- (mellemleder)-program til at håndtere den uerfarne medarbejder og de problemer der fulgte med de nye medarbejdere. Fra hele USA hvervedes de bedste fagfolk inden for ledelse og uddannelse - fra industrien og den akademiske verden. Der skulle udvikles metoder til hurtigt at fremme produktionen af krigsmateriel, og der skulle fokuseres på træning af mellemlederne, så de var klædt på til at håndtre situationen effektivitet. Målet var: "at hjælpe industrien til at hjælpe sig selv med at komme ud med flere materialer, end man nogensinde har troet muligt".

Baseret på en bred analyse i form af hundredevis af nationale tests og interviews skabte man TWI-programmerne. Grundprincipperne i TWI-programmerne var, at man hurtigt skulle kunne lære de væsentligste færdigheder i at være en god supervisor. Før blækket på programmernes manualer havde nået at tørre, havde man med støtte fra den amerikanske regering rullet TWI ud på landsplan. Virkningen af TWI-programmerne i USA var entydigt positive. Det viste sig hurtigt at være særdeles værdifuldt for industrien. TWI-programmerne spredte sig med en næsten domino-lignende effekt, faktisk hurtigere end nogen sinde havde troet muligt. Kilde:  ”The Training within Industry report 1940-1945”.

Produktivitetsstigning på 60%

Sandsynligvis er den første og bedste case produktionen af B-17 flyene, hvor medarbejderne reducerede det antal timer, det tog at producere et fly, med 60 %. TWI-programmerne hjalp ikke kun til hurtigt at uddanne den uerfarne arbejdsstyrke til de basale færdigheder - de hjalp også til at træne dem i, hvordan man hele tiden forbedrer processerne. Det var ikke kun hastigheden af produktionen, der kraftigt blev øget. Priserne på flyene blev kraftigt reduceret. Den oprindelige pris var $ 242,000 pr. fly i 1940. Den blev reduceret til en pris på $ 139,254 i marts 1944, en reduktion på 42% på kun 32 måneder. En af årsagerne til succesen med ​​TWI-programmerne var deres enkelhed. Baseret på simple og meget konkrete metoder, der var målrettet en god supervisors daglige opgaver. Kilde: ”Implementing TWI” af Patrick Graupp og Bob Wrona.

De 3 TWI programmer

Der blev udviklet 3 forskellige TWI-programmer i USA under 2. verdenskrig.TWI Job Relationer, der har målet at træne supervisoren til effektivt at opbygge og vedligeholde gode medarbejderrelationer, øget samarbejde, motivation og effektivt at kunne løse konflikter. TWI Job Instruktion, der har målet at træne supervisoren til effektivt at uddanne sine medarbejdere til at gøre et job korrekt, sikkert og samvittighedsfuldt. TWI Job Metode, der har målet at træne supervisoren til effektivt løbende at forbedre den måde, hvorpå jobs bliver gjort med de nuværende tilgængelige materialer, udstyr, værktøjer og medarbejder.  TWI JM anses af mange som startstedet for Kaizen som vi kender fra TPS og Lean-programmet. Hvordan var de i stand til at udrulle TWI-programmer og lykkes med øge produktionen nationalt i USA på så kort tid? En af de mest grundlæggende dele af programmet er "multiplikatoreffekten", der kan sprede uddannelserne til hele organisationen. Den spredning sker gennem et effektivt og standardiseret train-the-trainer-forløb, et forløb som i dag er genoptaget af TWI Instituttet i USA og deres globale partnere. Kursusmaterialerne til disse uddannelsesforløb er gennem næsten 80 år blevet revideret og opdateret, og sikrer at flere hundrede årligt bliver uddannet korrekt i TWI.

Hvorfor forsvandt TWI fra USA efter krigen?

Efter krigen kom de mænd og kvinder, der havde tjent i militæret, tilbage til deres normale jobs. Det betød, at næsten alle de TWI-uddannede medarbejdere blev udskiftet, og det satte hurtigt en stopper for brugen af TWI til at uddanne nye supervisors og medarbejdere. Programmet blev betragtet som et krigs-program, der ikke var egnet til langsigtet produktionsudvikling. At TWI havde givet stor fokus på arbejdsmiljø, medarbejderuddannelse og procesforbedringer hjalp ikke. ”Den måde at tænke på lignede socialisme lidt for meget.” Udtalelse fra Bob Wrona, pensioneret direktør fra TWI Institut, USA.  

TWI rejser til Japan

TWI blev opgivet af amerikansk industri efter anden verdenskrig, men blev introduceret til Japan af den amerikanske regering - sammen med metoder til kvalitetsstyring fra blandt andet Deming og Juran. Målet var at genopbygge den ødelagte japanske industri samt at forhindre spredning af kommunismen.  

På dette tidspunkt var den japanske industri reduceret til mindre end 10 % af 1935-1937 niveauet, og japanerne var derfor ivrige efter at lære af det industrielle grundlag, der havde besejret dem. De så snart kvaliteter og fordele ved TWI programmerne, der hurtigt blev et dagligt syn i den japanske industriuddannelse. Succesen fra USA blev gentaget. TWI spredte sig hurtigt, og inden de amerikanske TWI-trænere forlod Japan, udviklede de sammen med Japan 2 yderligere TWI programmer: TWI Job Sikkerhed, der har målet at træne supervisoren til effektivt at skabe og opretholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø. TWI Problem Løsning, der har målet at træne supervisoren til effektivt at analysere problemer og herefter løse dem på en effektiv måde. For at TWI Problem Løsnings programmet skal være effektivt, skal man først have arbejdet med de andre TWI programmer. Da de amerikanske TWI-trænere forlod Japan, havde de uddannet 35 certificerede TWI-trænere. Det var begyndelsen på ​​en ny stor multiplikatoreffekt. Frem til 1966 havde disse trænere udbredt programmerne til over en million japanske ledere og tilsynsførende, og flere millioner frem til 1992. En af de virksomheder, der i 1951 tog TWI til sig, var Toyota, og TWI er stadig en hjørnesten i deres teamleder-uddannelse. Her skabes grundlaget for at arbejde respektfuldt med mennesker, job-træne medarbejdere og forbedre processer. Den dag i dag underviser Japansk Industri stadig hundredvis af personer i TWI årligt. TWI-instituttet besøgte sidste år Japansk Industri og fik bekræftet, at de stadig bruger TWI efter hensigten. På dette besøg blev der også lagt et besøg hos Toyota, og der er nu er indgået en aftale med Mr. Kato (forfaderen til Standardiseret Arbejde) om, at han vil træne TWI Instituttets trænere igennem en 6 dages train-the-trainer i Standardiseret Arbejde. Det er virkelig en ære at få den anerkendelse af Mr. Kato, at vi må få lov til at videreføre hans arbejde.

Fra krise til verdens bedste

Toyota startede med at indføre TWI programmerne i 1951, hvor Taiichi Ohno var en af de første, der uddannede sig til TWI træner, (Taiichi Ohno er en en af grundlæggerne af Toyota Produktion System (TPS)). Han så og anvendte TWI som et effektivt ledelsesværktøj, der kunne imødegå den modstand, som ogsåhan oplevede i de 30 år, det tog at udvikle TPS. Et af de store problemer var på det tidspunkt, at team lederne ikke var kompetente, vellidte og anerkendte af medarbejderne, og man anså TWI-programmerne som et værktøj til at klare det problem. Det er faktisk lidt interessant, at man dengang havde så stort et problem med team lederne, og at man i dag anser deres team leder udviklingsprogram, som noget af det bedste i verden. Tidligere Toyota ansatte og professorer såsom James P. Womack, Daniel T. Jones, John Shook, Jefferey Liker, Art Smalley skrev de første Lean bøger slutningen af 1980erne og i 1990erne. Det, som de beskrev i Lean bøgerne frem til starten af 2000 tallet, var den del af Lean, som var mest synlig hos Toyota. Det vil sige mange af de kendte lean værktøjer, som vi kender i dag, såsom VSM, Poka Yoke, Just-in-time, 5S, Kanban osv. Det, de ikke havde med, var lederskabs delen, altså hvordan supervisorerne arbejdede med medarbejderne og trænede dem  i deres jobs (on the job training). TWI-programmerne, og deres effekt på udvikling af Toyotas virksomhedskultur og ledelsesudvikling, blev slet ikke omtalt. Udvikling af Lean er helt sikkert kommet langt siden den første bog herom, som Jim Huntzinger fortalte på den første danske TWI konference i 2012 ”You can do TWI without LEAN, but you can´t do LEAN without TWI.” 

TWI – tilbage til Vesten

Det er først i starten af 00´erne at TWI begyndte at blive nævnt igen og langsomt kom tilbage til USA.  Indtil da er der ikke meget litteratur, der er skrevet omkring TWI.  Det er kort nævnt i Mr. Imai´s bog Gemba Kaizen fra 1986, men ellers er der ikke meget nyere litteratur om det. I midten af 00´erne kom TWI til Europa og lidt senere også til Danmark igen. TWI manualerne, der anvendes i dag, har medtaget læringer blandt andet fra USA og Japan, og TWI instituttet består af partnere (TWI Trænere) fra mange lande, som mødes 2 gange årligt for at forbedre og vidensdele omkring bl.a. TWI-programmerne. Patrick Graupp, Senior TWI Master Trainer er gate keeper på manualerne og sikrer, at forbedringen kun er for at sikre en bedre læringsproces og ikke en ændring i det basale indhold. En af forbedringerne, der er kommet fra Japan, er at de fem behov hos en god superviser tegnes i dag i en cirkel og skrives ikke i punktform. Dette er en læring vi har taget med fra Japan. Kilde: Patrick Graupp og de TWI tidligere manualer.

TWI – startskuddet for effektivitet.dk for 70 år siden

TWI har været anvendt i Danmark også tidligere. I 1948 var der for første gang et TWI Kursus i Danmark*. Det var faktisk dette kursus, der blev startskuddet for bl.a. effektivitet.dk, som dengang hed Dansk Rationaliseringsforening. Der findes ikke meget historik omkring TWI i Danmark fra den tid. Jeg har dog fundet en dansk bog om det – ”Medarbejder eller bare ansat” af Sven Kliim-Nielsen 1949 og artiklen ”Træning i samarbejdsforhold” også af Sven Kliim-Nielsen 1950. Her beskriver han bl. At Industrirådet´s Ledelse (i dag DI) bliv der uddannet 2812 personer i TWI JI, og i TWI JR 907 og kun 99 i TWI JM da dette lige var påbegyndt i 1950. Der er i dag stadig spor af TWI i mange uddannelser, men TWI færdighederne er her igennem årene blevet udvandet, til blot en slide i en power point. I nyere tid var Novo Nordisk A/S og LEGO System A/S de første i Danmark til rigtigt at begynde at arbejdet systematisk med TWI igen, senere her TWI spredt sig til flere virksomheder, services og offentlige organisationer.  *Kilde: Christian Obbekær Hansen

Læs yderlige omkring TWI i Danmark i nyere tid i denne artikel

  

Hvis du jagter to kaniner, så fanger du ingen.

Business Through People (BTP) har været partner med TWI Instituttet i USA i mere end 6 år. I dag har BTP TWI certificeret over tusind personer i grundprogrammerne og over 30 i TWI Train-the-Trainer programmerne. Dem, der har gennemgået et Train-the-Trainer program, er nu certificeret til at kunne uddanne i et eller flere TWI grundprogrammer internt i eget firma. De har alle gennemgået et intenst uddannelsesprogram og er blevet certificeret til train-the-trainer-rollen. Det tager ca. 5 måneder på at udvikle en Train-the-Trainer i  et af de 5 TWI-programmer. For hvert modul fx TWI Job Instruktion er der et 10 timers grundkursus og et Train-the-Trainer-kursus på 40 timer. Imellem disse moduler skal personen arbejde med metoden og bevise gode resultater gennem minimum 4 måneders arbejde hermed. Grunden til denne ”langsommelighed” er, at fokus er på at udvikle færdighederne i TWI modulet og ikke blot viden herom. Det er en langsom, men yderst effektiv metode til at sikre succes på længere sigt. Det gør også at for at komme igennen alle programmerne, tager det flere år og ikke blot dage – som fx mange andre lean uddannelser gør. Som Patrick Grupp Senior TWI Master Trainer siger: ”Hvis du jagter 2 kaniner, så fanger du ingen”.  

Guldet i vores set up er ikke kun selve TWI programmerne (der løser hvert sit problem for supervisoren), men også i det unikke train-the-trainer set up og vores grundige og brugervenlige manualler som løbende siden 1940 er blevet forfinet og oversat til endnu flere sprog. Med årene har vi også tilføjet andre programmer i vores strukturede train-the-trainer tilgang med stor succes, et af disse er KATA programmet, der er blevet anerkendt at Mike Rother. Det næste program i pipeline er standardiseret arbejde, som bliver udviklet i tæt samarbejde med Mr. Kato fra Toyota.